Karaktergennemsnit for folkeskoleelever. Passer du ind i gennemsnittet?

Hvor er det nemmest at score de høje karakterer og hvad med karaktergennemsnit? Og er det drengene eller pigerne, som løber med de bedste karakterblade? Få svar på disse spørgsmål, og se om du kan genkende dig selv i statistikkerne fra Undervisningsministeriet!

Her er eleverne bedst

Har du også prøvet at sidde i bussen eller toget og været tvunget til at overhøre en samtale, hvor du krummede tæer over manglede nutids-r og en led strøm af ukorrekte vendinger som: ”fordi at”? Danske børn må alligevel kunne noget med mundstykket, for i opgørelsen fra Undervisningsministeriet over karaktergennemsnit fra de sidste 9 år, viser tallene, at elever generelt scorer højere karakterer i mundtlig dansk og mundtlig engelsk. Her ligger karaktergennemsnittet i begge fag på 7,7.

Hvorfor er det lige præcis i disse fag, at eleverne gennemsnitligt klarer sig bedst? Forklaringen kan evt. findes i prøveformernes mulighed for forberedelse. I 2010 valgte 51 % af dansklærerne den såkaldte Prøveform B, men sidenhen er prøveformen blevet populær, og tal fra 2014 viste at tallet er steget til 86 %. I Prøveform B trækker eleven et fordybelsesområde og skal aflevere en synopse, som skal godkendes af læreren inden eksamen, og til sidst følger selve eksaminationen, hvor eleven skal demonstrere fordybelse og indsigt. Den mundtlige prøve i engelsk består af en redegørelse for et selvvalgt emne, hvortil der også skal godkendes en synopse, samt en samtale ud fra et trukket spørgsmål til selve eksaminationen. Begge fag giver altså eleverne mulighed for en mere målrettet forberedelse, og det kan være forklaringen på de bedre karaktergennemsnit.

Her er eleverne dårligst

I disciplinerne: dansk retskrivning og matematisk problemløsning, klarer eleverne sig dårligst. Åbenbart er danske elever ikke de bedste til systemer og regelsæt. Her ligger karaktergennemsnittet på henholdsvis 6,2 og 6,3. Men går du på en fri- eller privatskole, er der en chance for at dit karaktergennemsnit, vil ligge noget højere. Undervisningsministeriets undersøgelse viser at elever fra fri- og privatskoler generelt opnår bedre resultater end elever fra folke- og efterskoler. Det kan også ses i karaktergennemsnittet for dansk retskrivning og matematisk problemløsning fra 2013/2014, hvor eleverne fra fri- og privatskolernes karaktergennemsnit ligger på henholdsvis 7 og 7,3 – mens folkeskoleelvernes karaktergennemsnit kun ligger på 6,2 i begge fag.

Kampen mellem kønnene

Alle steder bliver der talt om at kvinderne overhaler mændene på de videregående uddannelser. Ser det også sådan ud i folkeskolen? Det korte svar er, ja. Pigerne får højere karakterer end drengene i alle discipliner, når det gælder fagene: engelsk, dansk og fysik/kemi. Mens drengene får højere karaktergennemsnit i de to matematiske discipliner. Meget stereotypisk, men alle stereotyper starter vel med at have hold i en eller anden form for virkelighed.

Hvad kan du bruge statistikkerne til?

Statistikker er også bare tal, som skal hjælpe os med at give et overblik af virkeligheden. Når du ser på dit karakterblad efter en sværm af overståede eksamener, kan det være du kan genkende dig selv i det overblik, du ser har fået her. Hvis du opnår bedre resultater, kan du prale af at have sprængt rammerne og være bedre end gennemsnittet.

Blogindlægget tager udgangspunkt i statistikker fra Undervisningsministeriets følgende publikationer:

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Stat/PDF14/141205_Karaktergennemsnit_grundskolen.pdf

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Mar/150302%20PEU_dansk_2014.pdf