Nogle gange opnår man en viden eller opdager noget, hvor man tænker ”hvor ville jeg ønske, at jeg havde vidst det her for lang tid siden, det havde gjort tingene så meget nemmere”. Det er lige præcis de ting, som jeg opdagede i løbet af min tid på gymnasiet (og efter), som jeg vil dele med dig i dag. Jeg håber, at de her tips kan være med til at gøre din gymnasietid nemmere, mindre stressende og hæve dine karakterer.
1. Du behøver ikke vide, hvad du vil med dit liv
Du bliver spurgt af dine venner, familie og dine undervisere: ”Hvad vil du efter gymnasiet?”. Det er et af de helt store spørgsmål, og det fylder rigtig meget. Det kan være svært og stressende at forholde sig til. Især hvis man er omgivet af mennesker, som ved lige præcis hvad de vil med deres liv. Sandheden er dog, at du slet ikke behøver vide det endnu. Det er helt okay, hvis du ikke ved det endnu, og du skal ikke stresse over det.
Du har hele livet foran dig. Du skal nok nå at finde dit rette ståsted her i verden. Systemet vil prøve at få dig i gang med at læse lige efter gymnasiet, de vil have du har en præcis plan – men jeg vil tværtimod anbefale dig det modsatte: Tag et par sabbatår! Nyd livet, tag ud og oplev verden, spar nogle penge sammen, prøv nogle jobs af. Sandsynligheden for, at du finder den rette uddannelse, eller job for den sags skyld, er langt højere, hvis du kommer ud og prøver dig frem.
2. Undervisere elsker at høre sig selv
Det her er et lidt usædvanligt tip, som man ikke rigtigt hører så tit. Undervisere elsker deres egne formuleringer, sætninger og forklaringsmåder. Det betyder, at hvis du formår at bruge de samme sætninger, som de gør om bestemte emner, så er din høje karakter sikret. Lad mig give et eksempel:
Min religionslærer sagde ofte: ”En religion, der ikke afspejler sine tilhængere, er DØD”. Da han sagde det ofte, gav det sig selv, at det var noget, han gerne ville have, at vi bed mærke i og huskede. Da vi kom til eksamen, og jeg skulle omtale en religion, som ikke længere passede til sine tilhængere, sagde jeg følgende: ”… og vi ved jo, at når en religion ikke længere afspejler sine tilhængere, så er den dømt til undergang”. Jeg tog altså hans sætning og pointe, og brugte det på min helt egen måde. Han grinte og nikkede meget anerkendende, da jeg sagde det.
Man kan bruge det på mange forskellige måder, både i stile, større skriftlige opgaver, mundtlige eksamener osv. Prøv det!
3. Det kan betale sig at skrive opgaver i god tid
Okay, den her giver måske sig selv og er lidt kedelig, men den er virkelig rigtig: Når man laver en opgave i god tid, så giver det mulighed for, at man kan stille løbende spørgsmål til sin underviser.
Jeg fik engang 10 i stedet for 12 i en stil, fordi jeg havde kaldt en debattør (i en artikel) for ”hyklerisk”. Jeg var egentlig i tvivl om, hvorvidt det at kalde en debattør i en artikel for hyklerisk var for offensivt. Men da jeg havde skrevet stilen dagen før, havde jeg ikke haft mulighed for at spørge min underviser, som jeg ellers ville have gjort. Det kan have afgørende effekt på f.eks. en standpunktskarakter i gymnasiet, om man når at få løbende vejledning. Efter jeg begyndte at skrive opgaver i god tid, oplevede jeg ikke en eneste gang, at jeg ikke nåede at få mindst ét godt råd med på vejen, som uden tvivl var med til at hæve opgaven til en højere karakter.
4. Det er okay at stille krav til sin undervisning og feedback
Det kan være svært at fortælle sin lærer, at man ikke synes, personen giver ordentlig feedback, men det kan være nødvendigt. Det betyder ikke, at du skal klage over hver eneste lille ting. Men du skal ikke finde dig i, at du ikke får den undervisning, du har ret til. Det er okay at spørge om mere feedback end bare ”OK, 7” til en stil f.eks. Få al den vejledning, du kan rage til dig i gymnasiet.
Du er nødt til at sætte din standard høj, hvis du vil have noget ud af din undervisning. De fleste undervisere giver heldigvis en masse feedback og en varieret undervisning i gymnasiet; men hvis I laver det samme hver eneste time og absolut ingen variation har, så er det helt ok at spørge sin underviser, om man eventuelt kan gøre noget andet.
5. Man sætter sine egne faglige begrænsninger i gymnasiet
Vi har alle nogle forestiller om, hvad vi kan og ikke kan. Oftest bygger de antagelser dog på viden, som simpelthen ikke er korrekt. Det lyder måske koldt, men lad mig fortælle dig sandheden: Man bliver ikke bedre til matematik, hvis man sidder derhjemme og siger: ”Jeg kan ikke finde ud af matematik” og aldrig laver sine opgaver. Betyder det, at du ikke kan have sværere ved et fag end andre? Nej, bestemt ikke! Man kan sagtens have svært ved et fag, hvad enten det er dansk, engelsk, matematik eller andet. Men der er stor forskel på, om man går til det med oprejst pande eller om man giver op på forhånd.
Tag udfordringen op
Jeg vil opfordre dig til at tage det som en udfordring! Det er helt okay, at man har svært ved et fag, men så er man nødt til at gøre noget ved det. Det nytter ikke noget bare at sidde og begrænse sig selv og brokke sig over, at man ikke kan finde ud af noget.
En klog man sagde engang: ”Det er klart, at du ikke kan stave, du har jo ikke engang prøvet at lære det”. Hvad end din udfordring er, så vil jeg opfordre dig til at gøre noget ved det! Spørg din lærer om hjælp, få lektiehjælp, spørg dine medstuderende om hjælp, få en sparringspartner, lav opgaver derhjemme, hvad end der skal til.
Jeg havde meget svært ved matematik. Faktisk havde jeg så svært ved det, at jeg ikke kunne basale regneregler fra folkeskoleniveau. Så, jeg kunne lade mig begrænse og give op, eller jeg kunne gøre noget ved det. Efter at have haft ondt af mig selv i et års tid gjorde jeg noget ved det. Jeg lavede frivilligt ekstra opgaver i matematik hver dag efter skole, indtil jeg fangede alt det, som jeg ikke kunne fra folkeskoleniveau. Nogle gange er det det, der skal til. Virker det overdrevet og ambitiøst? Det er det måske også, men så må man spørge sig selv: Er jeg klar til at gøre det, der skal til, for at hæve mit niveau? Det er dit eget valg, og du må finde din egen balance.
